Der er mange robotstøvsugere at vælge imellem, men hvilken robotstøvsuger skal man vælge? Bliv klogere i vores guide her.

Forestil dig, at du ikke længere skal bruge tid på støvsugning. Slut med rygsmerter, fordi du støvsuger forkert og irriterende poser, der skal skiftes. Vælger du den rigtige robotstøvsuger er det præcis, hvad du får. Der er bare så mange af dem, og valget er bestemt ikke ligegyldigt.

Frygt ej. Hjælpen er lige her.

Hvilken robotstøvsuger skal man vælge? Det skal du overveje

At anskaffe en robotstøvsuger er ikke et helt valg. Inden du beslutter dig er det en rigtig god ide at have overblik over budget, behov, støjniveau, din boligindretning, husdyr, allergier, hvordan robotstøvgere finder vej og om du selv vil kunne styre den.

Dit budget og behov

Det første, du bør overveje er dit budget og behov. Som med så meget andet er det generelt sådan, at pris og kvalitet følges ad. En dyr robotstøvsuger vil næsten altid slå de billige med flere længder. Skal den erstatte den manuelle støvsugning, eller bare køre en gang imellem når ungerne har krummet lidt for meget ved sofabordet?

Har du et lille behov, kan du måske godt klare dig med en billig model. Skal du derimod bruge en robot, der helt kan overtage den kedelige rengøringsopgave for dig, bør du gå efter en dyrere model (typisk fra 5.000 kr. og opefter).

Støjniveau

Skal robotstøvsugeren køre, mens der ikke er nogen hjemme, betyder støjniveauet nok ikke så meget; med mindre du har meget støjfølsomme naboer. Skal den derimod kunne køre på andre tidspunkter af døgnet uden at stjæle opmærksomhed fra fjernsynet, mobilen eller snakken over køkkenbordet er det vigtigt, at den ikke forvandler hjemmet til en lydmæssig rengøringsorkan.

Din boligindretning

Tag en rundtur i din bolig, og find alle de steder en robotstøvsuger kan komme i problemer. Har du trapper, sarte gulve, mange ting stående på gulvet eller mange tæpper? Det er typisk noget af det, der kan udfordre husholdningens nye ven.

Husdyr

Livet som kæledyrsejer kan blive kompliceret, hvis kæledyr ikke føler sig godt tilpas derhjemme. Hvordan vil dem på fire ben reagere på en rund klump plastik, der kører rundt på gulvet og siger lyde? Fælder dit husdyr meget, er det en god idé at gå efter en støvsuger med stor motorkraft.

Allergi

Allergikere kan vælge traditionelle støvsugere med en hel del forskellige filtre. De fås også i robotstøvsugernes verden, men er ikke ligeså udbredt. Har du et specielt filter på din manuelle støvsuger er det derfor ikke sikkert, du kan finde en robot med samme eller tilsvarende filtrering.

Hvordan finder den vej?

I robotstøvsugernes unge år kunne de kun finde vej ved at køre, indtil de ramte en forhindring. Så skiftede de kurs og fortsatte til endnu en forhindring kom i vejen. I dag er de fleste robotstørsugere blevet bedre til at finde vej, og mange forsøger endda at finde ud af, hvor den har været og ikke været.

Støvsugerens evne til at finde rundt hjemme hos dig er afgørende for, om den bliver et værdsat familiemedlem – eller om den ender som den belastende svigermor, der bare larmer uden at biddrage med noget.

Stor test: Her er de bedste robotstøvsugere

Amerikanske The Wirecutter har omhyggeligt testet stribevis af robotstøvsugere for at finde frem til de allerbedste. Vi har her fundet dem, der kan købes i Danmark.

Smart testvinder

Roomba 675

Testvinderen Roomba 675 har to børsteruller, der giver en effektiv rengøring. Den kan forbindes til dit trådløse netværk, så du kan programmere og styre den fra din smartphone. Støvsugeren bevæger sig ikke rundt på den mest avancerede måde, men den er effektiv – også på tæpper.

Meget for pengene

Eufy RoboVac 11S

Ifølge The Wirecutter får du rigtig meget støvsuger for pengene i Eufy Robovac 11S. Den er meget stille, og har god motorkraft – dog ikke helt så meget som testvinderen. I modsætning til Roomba 675 kan delene ikke skiftes ud, hvis de går i stikker. Til gengæld er den det helt rigtige valg, hvis du vil have en budgetvenlig rengøringsven.

Mediet skriver, at du især skal overveje den, hvis du kan finde den til omkring 200 dollars (ca. 1.300 kr.) Det ser heldigvis ikke ud til at være noget problem herhjemme.

Den største forskel på almindelige støvsugere og robotter

Robotstøvsugere er en oplagt løsning for dig, der er træt af den manuelle støvsugning. Når du køber en robot til opgaven, skal du dog være klar over den største forskel mellem den og almindelige støvsugere:

Robotten er mindre kraftfuld, hvilket gør at den ikke fanger helt ligeså meget snavs og støvpartikler som en traditionel støvsuger med en kraftfuld motor.

Hvilken robotstøvsuger skal man vælge? Del guiden med en ven:

Guides efter kategori: