Hvad er ophavsret?

Reglerne om ophavsret er gode at kende, når man laver indhold på nettet. Hvad er ophavsret? Læs vores guide her.

Må du kopiere billeder, du finder på Google og bruge dem på dit eget website? Sandsynligvis ikke, for det vil i de fleste tilfælde være et brud på ophavsretteten.

Her får du en ikke juridisk guide til ophavsret.

Hvad er ophavsret?

Ophavsretten skal beskytte alle, der frembringer et værk mod at få stjålet sit arbejde. Et værk kan i denne sammenhæng være en artikel, et blogindlæg, en sang, en skulptur, en film og meget andet. Ophavsretten gælder, når nogen har fremstillet et værk efter en kreativ process.

I Danmark hedder selve loven Lov om ophavsret

På engelsk kaldes det copyright, men det er ikke en betegnelse, der bruges på dansk.

Hvem ejer ophavsretten?

Som udgangspunkt er det skaberen af værket, der har ophavsretten til det. Retten kan være overdraget til andre, eksempelvis arbejdsgivere.

Især omkring ophavsret til billeder, er der en stor misforståelse. Personen/personerne på billedet har ikke ophavsretten til det. Det har derimod fotografen, fordi han/hun har skabt det værk, som billedet er.

Ophavsretten gælder (næsten) overalt på nettet

Mange tror, at reglerne omkring ophavsret er slappere på nettet. Det er forkert. Der gælder de samme regler her, som i det øvrige samfund. Nogle tror også, at ophavsretten ikke gælder, når værk (billeder osv.) kan findes med en Google-søgning. Også det er helt forkert.

Ophavsretten gælder, medmindre der står noget andet. Så det er ikke tilladt, at bruge billeder du finder rundt omkring på nettet på din egen hjemmeside.

Citatret

Det er tilladt at citere fra et ophavsretbeskyttet værk – altså at bruge et uddrag af det i et nyt værk, der kræver en selvstændig kreativ process at skabe. Det gør medierne, når de bringer nogle linjer af et andet medies artikel, og når der vises klip fra en ny film.

Hvor meget, der må citeres ligger ikke fast. Det er en juridisk vurdering fra gang til gang. Det vurderes bl.a. hvor stor en andel citatet udgør af det samlede værk.

Offentlighed og eksemplarfremstilling

Ejer du et værk, må du gerne kopiere det til privat brug. Har du f.eks. købt en sang, må du gerne kopiere den, så du kan høre den i bilen, eller lave en kopi af den nyindkøbte film og have den med i sommerhuset. I loven skelnes der mellem privat brug og det, der kaldes offentlighed og eksemplarfremstilling.

Kort fortalt betyder det, at du ikke må gøre et værk tilgængeligt for offentligheden, eller lave flere udgaver af det, der ikke er til privat brug.

Derfor betaler skoler og uddannelsesinstitutioner, når avisartikler bruges i undervisningen. Derfor betaler barejere en afgift for at vise fodbold på storskærm.

Konsekvenser af brud på ophavsretten

Sager om brud på ophavsretten afgøres ofte ved et forlig, inden de når frem til domstolene. Som regel bliver parterne enige om en økonomisk godtgørelse til den krænkede part. Størrelsen på den afhænger af krænkelsens omfang.

Billeder på nettet: Sådan undgår du at bryde loven

Nu har vi slået fast, at du ikke bare kan bruge de billeder, du finder på nettet, så hvad kan du gøre i stedet for. En mulighed er selvfølgelig at købe adgang til et egentligt billedbureau som Ritzau Scanpix eller Getty Images, men det er en meget dyr løsning.

En mere økonomisk løsning er at købe adgang til en af de såkaldte stockfototjenester. Her på Viguider.dk bruger vi to af dem: danske Jumpstory og amerikanske Scopio. Begge steder kan vi downloade og bruge et ubegrænset antal billeder.

Jumpstory: Netflix for billeder

Danske Jumpstory har en ambition om at blive en slags Netflix for billeder. Et sted, hvor du kan downloade alle de billeder du vil, og der hele tiden kommer nye billeder til.

Hos Jumpstory får du ubegrænset adgang til millionvis af billeder, kunstig intelligens fortæller dig, hvilke billeder, der har den største effekt og på alle billeder har du adgang til smarte værktøjer som fjernelse af baggrunden og redigering.

Udover billeder kan du på Jumpstory downloade ikoner, illustrationer, lyd, video og skrifttyper.

Kan du ikke finde det, du leder efter kan du få Jumpstorys hjælp til det i løbet af bare 24 timer.

Alt det får du for kun 165 kr. om måneden – eller 1.285 kr. om året.

Eksempler på billeder fra Jumpstory

Der er mere end 25 mio. stykker indhold, så det er selvfølgelig umuligt at give et dækkende indtryk af al det, du får adgang til. Her er en håndfuld eksempelbilleder:

Scopio: Billeder af mennesker

Scopios store styrke er billeder af mennesker. Stockfotos af mennesker ser ofte kunstige og opstillede ud, men sådan er det ikke på Scopio. Ligesom på Jumpstory bliver der tilføjet nye billeder hver dag.

For 190 kr. om måneden kan du downloade op til 50 billeder om dagen.

Eksempler på billeder fra Scopio

Databasen med billeder er alt for stor til at give eksempler på alle typer af genre mv. Her er et lille udvalg:

Jumpstory vs. Scopio

Gratis billeder

Der findes en række sider med gratis billeder. De mest kendte er Unsplash og Pexels.

Fototjenesten Flickr er ret ukendt i Danmark. Det kan være et udmærket sted at finde gratis billeder. Når du har lavet en søgning, kan du ændre licenstypen til “Commercial use allowed” . Det er som udgangspunkt billeder, du kan bruge til de fleste formål, hvis du krediterer fotografen.

Der er selvfølgelig lidt penge at spare ved at bruge de gratis tjenester, men der er ikke samme styring omkring ophavsret. Det betyder, at billeder godt kan være omfattet af ophavsretten, selvom du har fundet dem her. Derudover er udvalget af billeder ikke så stort, og du vil formentlig spare en del tid på din billedsøgning ved at bruge én eller flere af de betalte tjenester.

Hvad skal du så vælge? Det afhænger af, hvilken genre af billeder du skal bruge. Prøv dem af og vælg den, der passer bedst til dit behov.

Hvad er ophavsret? Del guiden:

Guides efter kategori:

• Børn
• Elektronik og gadgets
• Hus og have
• Livsstil
• Populære guides
• Sport og fritid
• Sundhed
• Ukategoriseret